20. maj 2026
Jyderup Fængsel. Foto: Danmarks Fængsler.

Jyderup Fængsel. Foto: Danmarks Fængsler

Jyderup Fængsel er blandt de danske fængsler og arresthuse, som har flere indsatte end der egentlig er plads til.

Ifølge fagforeningen Dansk Fængselsforbund, har belægningsprocenten siden 2018 ligget på 100 procent i gennemsnit på landsplan, men i 2025 slog institutionerne alligevel en ny rekord. Her blev 103 procent af kapaciteten brugt dag ud og dag ind.

I Jyderup Fængsel var belægningsprocenten, ifølge Danmarks Fængsler og Fængselsforbundet, på 106% i 2025.

Om den høje gennemsnitlige belægningsprocent på landsplan siger vicedirektør i Danmarks Fængsler John Vestergaard:

-”Det historisk høje belæg er udfordrende for driften, som lige nu håndteres ved, at vores medarbejdere leverer en ekstraordinær indsats. Det er vi meget taknemmelige for. Den samlede ledelse på tværs af landet vil på et kommende møde drøfte, hvad vi her og nu kan gøre for at afhjælpe den aktuelle situation,” siger han.

Han forventer, at presset vil blive lettet, når det nye Sønder Omme Fængsel tag i fuld brug i år, samt øget brug af fodlænkeordningen, der blev udviddet i februar.

John Vestergaard er fortrøstningsfuld, når man kigger længere frem. Strafreformen skal nemlig øge antallet af pladser med 50 procent frem de kommende år og frem til 2036.

Jyderup Fængsel er et kvindefængsel med plads til 143 indsatte, hvoraf 58 er arrestpladser, 45 er åbne pladser og 40 er lukkede pladser. Fængslet modtager kvinder fra hele landet.

Leave a Reply