11. april 2026

Foto: Rigspolitiet.

En 44-årig mand fra Svinninge blev tirsdag klokken 17.30 sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da han blev standset af politiet på Landevejen i Gislinge ved Holbæk.

Manden førte en bil, selvom han er frakendt førerretten til personbil. I forbindelse med standsningen blev han desuden fundet i besiddelse af en pose med 0,65 gram kokain.

Han er derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og politiet beslaglagde kokainen.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at sagen afgøres på et senere tidspunkt.

Leave a Reply