Arkivfoto: Rolf Larsen.
En 70-årig mand fra Jyderup kontaktede tirsdag eftermiddag ved 15-tiden politiet og fortalte, at han havde mistet sin telefon og nu mente, at vide hvor den var.
Telefonen havde han mistet i en forretning i Mørkøv, og han kunne se, at den nu befandt sig på en adresse i Ubby.
En patrulje blev sendt til adressen og fik der kontakt til en kvinde, der forklarede, at hun havde fundet telefonen ude foran butikken og da hun ikke vidste, hvad hun skulle stille op med den, havde hun taget den med hjem for så på et senere tidspunkt at aflevere den til politiet.
Patruljen sørgede for, at manden fik sin telefon retur.
