Arkivfoto: Rolf Larsen.
En 38-årig mand Mørkøv og en 30-årig mand fra Holbæk var blandt de involverede i et større færdselsuheld på Holbækmotorvejen ved Roskilde.
Uheldet skete tirsdag kort efter klokken 14.30, da en varebil ført af den 38-årige mand fra Mørkøv kørte mod vest og ramte en forankørende personbil ført af en 40-årig kvinde fra Jyllinge. Sammenstødet fik kvindens bil til at blive skubbet ind i den inderste vognbane, hvor den blev ramt af en varevogn ført af en 30-årig mand fra Holbæk.
Kort efter kørte endnu en varebil, ført af en 20-årig mand fra Nykøbing Sjælland, ind i den 38-åriges varebil bagfra. Den 38-åriges varebil ramte derefter den 40-åriges bil endnu en gang.
Uheldet medførte, at trafikken i vestgående retning på motorvejen stod helt stille i en periode. Ifølge politiet kom ingen personer alvorligt til skade ved sammenstødet.
