Arkivfoto: Pixabay.
En 24-årig mand fra Holbæk er blevet idømt en stor bøde og betinget frakendelse af førerretten efter han blev taget i at køre for hurtigt på motorcykel.
Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Den 24-årige blev af politiets videobil målt til at køre 108 km/t på en strækning på Munkholmvej, hvor der er en maksimal tilladt hastighed på henholdsvis 70 og 80 km/t.
Hastighedsoverskridelsen kostede, udover en betinget frakendelse af førerretten, også den 24-årige en bøde på 9.600 kroner.
