Illustration: Netavisernes Bureau/ai
Lørdag den14. marts danner Holbæk Bibliotek rammen om Holbæk Litteraturfest 2026. Som navnet antyder, at så bydes der på en dag med litteratur, hvor publikum kan opleve seks danske forfattere og én international gæst i samtaler og oplæg om deres værker.
Litteraturfesten afholdes for fjerde år i træk af Holbæk Bibliotekerne og sætter fokus på skønlitteratur, som ofte får mindre opmærksomhed. Publikum kan høre forfatterne fortælle om deres værker, idéer og skriveprocesser fra flere scener rundt omkring på biblioteket.
Arrangementet henvender sig til både voksne og unge læsere med interesse for litteratur uden for mainstream. Programmet lægger op til fordybede samtaler, nye læseoplevelser og møder mellem læsere og forfattere.
I løbet af dagen vil der også være andre aktiviteter. På Bogart Scenen arrangerer Bogart Bogcafé en open mic, hvor lokale poeter og andre interesserede kan læse egne tekster op. Holbæk Bog & Idé deltager med en pop-up boghandel, hvor besøgende kan købe bøger og få dem signeret af dagens forfattere.
Der vil desuden være mulighed for at købe bæredygtig frokost tilberedt af Kunsthøjskolen i Holbæk samt kaffe, te og let forplejning. Forlaget Palomar vil også være til stede og sælge oversat litteratur.
Festivalen åbner klokken 10.30 i foyeren med velkomst og korsang ved Fjordklang. Herefter fortsætter programmet med oplæg fra forfatterne Deniz Kiy, Thomas Bach, Christine Kærulv og Iben Mondrup i Store Sal, mens Amalie Smith, Katja Petrowskaja og Emeli Bergman optræder i Lille Sal. Samtidig vil der fra klokken 11.00 til 14.00 være open mic på Bogart Scenen.
Hele arrangementet finder sted fra kl. 10.30 – 15.00 på Holbæk Bibliotek, Nygade 9, og der er fri entré.
Holbæk Litteraturfest er støttet af Spar Nord Fonden og Goethe-Institut Dänemark.
