10. august 2026 15:43

Foto: Rigspolitiet.

Tirsdag blev to ældre kvinder i Holbæk udsat for kontaktbedrageri.

Klokken 16.57 kontaktede en kvinde i midt 80’erne politiet, efter at hun var blevet ringet op af en mand. Kort efter mødte en mand og en kvinde op på hendes adresse, hvor de fik udleveret hendes hævekort samt hendes vielsesring. Kvindens pårørende reagerede hurtigt og fik spærret kortet, og der blev derfor ikke hævet penge fra det.

Kvinden beskrev kvinden som omkring 30 år og iført kjole. Manden blev beskrevet som lys i huden, omkring 30 år, med kort brunt hår og iført skjorte og pæne bukser.

Senere på aftenen klokken 20.20 blev endnu et kontaktbedrageri anmeldt. En kvinde i midt 70’erne var blevet ringet op af personer, der udgav sig for at være fra banken. Under samtalen ankom en mand til hendes adresse, hvor han fik hende til at overføre et større beløb og samtidig udlevere kort og pinkode.

Kvinden blev efterfølgende franarret over 50.000 kroner. Manden blev beskrevet som cirka 170 centimeter høj, 25-30 år, brun i huden, med kort til mellemlangt hår, almindelig af bygning og med buttede kinder.

Leave a Reply