Foto: Politi.dk
Fire mænd blev lørdag eftermiddag tilbageholdt i Kvickly i Slotscentret på Slotsvolden i Holbæk, efter at personalet havde opdaget, at de i forening stjal varer fra supermarkedet.
Ifølge politiet tog mændene de stjålne varer med sig ud i en bil. Tyvekosterne har en samlet værdi på omkring 7.000 kroner.
De fire mænd er udenlandske statsborgere, hvoraf tre er fra Letland og én fra Litauen. De er tilbageholdt, mens sagen behandles af politiets udlændingeafdeling i samarbejde med Udlændingestyrelsen. Det skal blandt andet vurderes, om der er grundlag for at udvise mændene af Danmark.
