Arkivfoto: Rolf Larsen.
En 23-årig kvinde fra Holbæk er blevet idømt tre års fængsel for besiddelse og videreoverdragelse af 1 kg kokain.
Dommen faldt ved Retten i Holbæk kun et døgn efter kvinden blev anholdt. Det skete, da politiet i forbindelse med en anden sag fandt beviser fo, at den 23-årige kvinde havde haft en rolle i salget af kokainen.
-“Sagen her er et godt eksempel på, hvad en grundig efterforskning kan føre til. Kvinden er én, som vi ikke i forvejen havde et kendskab til, men som vi er kommet på sporet af gennem efterforskning af den oprindelige sag. Her fandt vi flere beviser for hendes rolle i distribution af kokain. Det er det, som nu har udmøntet sig i tre års fængsel,” udtaler vicepolitiinspektør Jacob Olsen efter dommen.
Den 23-årige kvinde valgte at modtage dommen.
