Arkivfoto: Rolf Larsen.
Politiet standsede klokken 00.15 natten til tirsdag en bil på Klosterparks Allé i Ringsted, som blev ført af en 30-årig mand fra Holbæk.
Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet havde forinden modtaget et tip om, at manden var påvirket og tilsyneladende havde tænkt sig at sætte sig ind i bilen og køre fra stedet.
En alkometertest viste, at manden var påvirket af alkohol væsentligt over det tilladte. Han erkendte samtidig, at han også var påvirket af narko. Det viste sig desuden, at manden var frakendt kørekortet, hvilket han også blev sigtet for.
