Hvis man bliver lidt træt af sne, sjap og kuldegrader, så er biografen det perfekte sted, at søge ly for vintervejret, og i Mørkøv Kino har de to film, som passer godt til børnenes vinterferie.
Søndag, mandag, tirsdag og onsdag – alle dage kl 14.30 – spiller “Håndbog for superhelte”, en svensk animationsfilm med danske stemmer.
I filmen er Lisa netop flyttet til et nyt sted og startet på en helt ny skole. Det er svært for hende, at finde sig til rette, og en dag falder hun over bogen “Håndbog for superhelte” – og så ændrer alt sig!.
Filmen frarødes børn under 7 år.
Krølle Bølle
Torsdag, fredag, lørdag og søndag – alle dage kl. 14.30 – er der endnu en god grund til at søge ly for vejret i biografen, for her spiller den danske animationsfilm “Krølle Bølle”.
Krølle Bølle er en trold, som bor trygt under jorden på Bornholm med sin familie og alle de andre trolde. Der er én regel, som ikke må brydes: man må ikke gå op til overfalden, for mennesker er farlige. Det kan Krølle Bølle jo ikke lade være med og så begynder et storslået eventyr.
Filmen er tilladt for alle.
