Arkivfoto: Rolf Larsen.
Onsdag morgen klokken 05.55 skete der et trafikuheld på Ringstedvej ved Kvanløse nær Holbæk, hvor to varebiler stødte sammen.
En 19-årig mand fra Næstved, som kørte mod nord, blev kortvarigt uopmærksom og kom over i den modsatte vognbane. Her ramte han en modkørende varebil ført af en 41-årig mand fra Vipperød, der kørte mod syd.
Uheldet medførte, at vejen blev spærret i begge retninger, og der opstod en længere kø. Busserne forbi stedet måtte indstilles midlertidigt, indtil varebilerne blev fjernet omkring klokken 07.00.
Politi og ambulance kom hurtigt frem, og begge chauffører blev tilset, men slap heldigvis uden alvorlige skader, oplyser politiet.
