Arkivfoto: Mogens Pedersen.
Der er snestorm på vej til vores område og det har fået DMI til at udsende et varsel i kategori 2 – farligt vejr.
Ifølge DMI nærmer der sig et lavtryk med en tilhørende front natten til mandag, og den vil i løbet af dagen brede sig til hele den sydlige del af landet – og altså også vores område. I forbindelse med fronten vil der falde en del sne og det vil blæse op fra nordøst.
DMI’s varsel lyder, at der ventes 10 – 15m/s fra nordøst og samtidigt snefald – i perioder mellem 10 og 15 cm sne på 6 timer og sammenlagt 10-20 cm i varslingsperioden.
Varslet er gældende fra mandag kl. 08.00 til tirsdag kl. 07.00.
