Arkivfoto: Pixabay.com
Når Jul i Nyvang igen løber af stablen, forvandles det historiske område til en stemningsfuld landsby fyldt med julehygge og nostalgiske oplevelser for hele familien. Juletræer, pynt og små boder skaber en hyggelig atmosfære.
Rundt omkring i Nyvang kan man gå på opdagelse i juleboderne og måske finde skønne julegaver, der er masser af aktiviteter for hele familien, levende værksteder og så kan man ikke mindst hilse på julemanden. Og når man nu alligevel er afsted, kan man også købe årets juletræ med hjem direkte fra Nyvang.
For de sultne er der masser af muligheder. Man kan nyde en julebuffet eller en god klassisk ret i Madam Blaa, få smørrebrød på Smørrebrødsloftet eller købe en flæskestegssandwich, suppe eller noget hurtigt fra pølsevognen. I Madteltet sørger frivillige for mad, varme drikke og god stemning – og nogle dage suppleres oplevelsen med levende musik.
Jul i Nyvang byder desuden på traditionelle oplevelser som juletræsfest i Forsamlingshuset, hvor både børn og voksne kan være med.
Jul i Nyvang finder sted d. 22. og 23. november, d. 26. og 27. november samt d. 29. og 30. november. Alle dage er der åbent fra kl. 10.00 – 16.00.
Se hele programmet på oplevelsescenternyvang.dk.
