Det offentlige Danmark er sat i verden for at tjene borgerne – ikke for at trække tiden, gemme sig bag paragraffer eller påføre familier unødig frustration. Alligevel møder alt for mange danskere et system, der synes at have glemt sit formål: respekt for borgerne.
Respekt betyder, at man tager mennesker alvorligt. At man svarer, når folk henvender sig. At man
overholder lovens krav og de svarfrister, der er fastsat for sagsbehandling. For når en borger rækker ud til kommunen, gør de det sjældent for sjov. Ofte drejer det sig om livets mest følsomme forhold – et barn med særlige behov, en forældre der har brug for hjælp, eller et menneske i en sårbar situation. Her skal systemet ikke mødes med mistillid eller stilhed, men med ordentlighed og professionalisme.
Særligt for familier med handicappede børn eller anden sårbarhed er situationen alt for ofte urimelig. Disse forældre kæmper i forvejen en daglig kamp for at få hverdagen til at hænge sammen. De skal ikke samtidig kæmpe mod en mur af bureaukrati. Når kommunen bruger måneder – nogle gange år – på at træffe afgørelser eller når man ignorerer lægefaglige vurderinger, er det ikke bare dårlig forvaltning, det er mangel på respekt.
Jeg troede ved kommunalvalget i 2021 at borgmesteren ville kæmpe for de borgere der har det svært, eksempelvis borgere med et handicap. Jeg har ovenikøbet været til møde med hende, men intet er ændret. Nu foregår svigtet bare på et endnu højere plan. Den eneste politiker der reelt har taget mig seriøst er Rasmus Brandstrup Larsen. Det var efter hans indsats jeg begyndte at sætte mig ind i partiprogrammerne, og jeg er ikke i tvivl, så nu er jeg medlem af Venstre. Og det er jeg fordi:
Borgerlig liberal politik handler i sin kerne om tillid til det enkelte menneske. Staten skal ikke detailstyre alt og alle – den skal skabe rammer, der giver frihed og ansvar. Derfor må vi også kræve, at forvaltningen møder borgerne med tillid frem for mistro. At man tror på, at borgeren taler sandt indtil det modsatte er bevist. At man hjælper i stedet for at mistænkeliggøre.
Og endelig må vi insistere på, at det offentlige ikke spilder borgerens tid. Hver gang en familie skal sende de samme dokumenter igen og igen eller vente på svar, der burde være givet for længst, mister vi ikke bare tid – vi mister også tillid.
Det borgerlige Danmark bygger på et simpelt princip: Borgerne er ikke til for systemet. Systemet er til for
borgerne.
I et borgerligt liberalt samfund tror vi på ansvar, frihed og ordentlig forvaltning af fælles midler. Men det betyder ikke, at vi skal acceptere kynisme forklædt som ”økonomisk ansvarlighed”. Når borgere med handicap – børn som voksne – må kæmpe for selv den mest basale støtte, er det ikke et udtryk for sund prioritering. Det er et system, der svigter sit formål. Et system, der har glemt, at bag hver sag står et menneske med et liv der skal fungere og leves med værdighed. Alle mennesker skal have mulighed for at leve et helt liv, ikke blot overleve i systemet.
I Holbæk Kommune har man nu i 2 budgetforhandlinger i træk truffet beslutning om, at tilbyde børn med handicap billigst lovlige hjælp og støtte. Fra politisk hold siges det, at det udgangspunkt skal følges op af et men. Et men, som giver mulighed for at se individuelt på hver borger og finde den rette løsning uagtet prisen herfor. Som mor til 2 børn med muskelsvind kan jeg kun sige, at det men ikke er noget jeg har oplevet anvendt. Er det virkelig den kommune, vi ønsker at være?
Jeg kender familier fra andre kommuner, som oplever at samarbejdet fungerer. Hvor man tør tænke nyt, bruge borgernes egne erfaringer og skabe reelle løsninger der både er menneskelige og økonomisk fornuftige. Hvor man ser på, hvad borgeren kan – ikke kun på, hvad systemet ikke må. Holbæk Kommune burde være blandt dem. Vi er en kommune med stærke værdier, borgerengagement og et stadig stærkere økonomisk fundament for vores fælles velfærd. Alligevel lader vi mennesker i stikken, mens man fra kommunalt hold har travlt med at opretholde sin egen stilling ved at gå fra møde til møde uden at følge op på det foregående. Det er respektløst og spild af borgernes tid.
Det handler om værdighed, frihed og respekt for individet. Om at bruge vores ressourcer klogt og sikre, at pengene går til mennesker frem for administration.
Hvis Holbæk kommune skal have borgernes tillid igen, må den begynde med at vise tillid til borgerne først.
Med venlig hilsen
Marthine Modin
Venstre
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du kan også sende os din mening her.
