5. marts 2026

Foto: Rigspolitiet.

To rumænske mænd er blevet dømt for omfattende kaffetyverier i supermarkeder over store dele af landet – her i blandt Holbæk.

De to mænd, der er henholdsvis 27 og 30 år, blev onsdag anholdt af Udlændingekontrolafdelingen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efter en omfattende efterforskning af en række systematiske kaffetyverier.

De blev sigtet for i alt i alt 35 tyveriforhold begået i september og oktober i byer som Næstved, Holbæk, Kalundborg, Slagelse, Kolding, Svendborg, Helsingør og flere andre. Politiet vurderer, at der er stjålet kaffe for omkring 140.000 kroner.

Begge mænd afsoner i forvejen en dom på 40 dages fængsel fra oktober for lignende forhold.

Torsdag blev de fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster, hvor de modtog straksdomme.

Den 30-årige blev idømt 1 års fængsel og 9 års udvisning for 35 forhold, mens den 27-årige blev idømt 6 måneders fængsel og 6 års udvisning for seks forhold.

Leave a Reply