14. juni 2026 16:04

Junkyard Drive (billedet) er det ene af de to bands, som fredag spiller på Rotationen. PRfoto.

Fredag aften står i rockens tegn, når Rotationen i Holbæk danner ramme om en koncert med to energiske bands fra den danske rockscene. Animalyze og Junkyard Drive indtager scenen og lover en aften med høj energi og stærk liveoplevelse.

Animalyze er et relativt nyt navn på den danske glamrockscene, men har allerede markeret sig med deres iørefaldende omkvæd, markante riffs og sceneoptræden med attitude. Bandet, der består af Clay Ronson, Mike Lauren, Chris Clark og Vikki Mahrt, arbejder i øjeblikket på deres debutalbum Powerhouse, men spiller allerede nu på scener over hele landet. På Rotationen får publikum mulighed for at opleve bandet i intime rammer, før de for alvor slår igennem internationalt.

Junkyard Drive har siden 2014 været en fast del af den danske rockscene. Bandet er kendt for sin rå og personlige lyd og har hittet med numre som Black Coffee, Electric Love og det nyere Look At Me Now. Med nye bandmedlemmer og en musikalsk retning i konstant udvikling fortsætter Junkyard Drive med at fastholde deres position som et af de mest anerkendte danske rockbands.

Arrangementet byder på en aften med masser af liveenergi, hvor publikum inviteres til at møde op med vennerne og tage del i en intens koncertoplevelse på Rotationen.

Alt overskud fra billetsalg går til støtte af Gl Havn Live Festival, der trods en velbesøgt festival denne sommer, kom ud med et underskud.

Info:
Garagerock på Rotationen
Dato: Fredg d. 16. oktober 2025.Kl. 20.30 (dørene åbnes kl. 19.30)
Sted: Rotationen, Havnegade 3, 4300 Holbæk