Foto: Rigspolitiet.
Søndag kort efter klokken 11.30 blev en kraftigt beruset mand tilbageholdt ved en dagligvarebutik på Byvej i Gislinge, da han forsøgte at forlade stedet i bil.
Politiet blev tilkaldt og da manden blev testet med et alkometer viste det sig, at hans promille var så høj, at det faldt ind under færdelslovens bestemmelser om vanvidskørsel og derfor blev hans bil blev beslaglagt på stedet.
Manden der er 27 og fra Rumænien blev sigtet i sagen og anholdt for at få udtaget en blodprøve.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at sagen afgøres på et senere tidspunkt.
