Foto: Rolf Larsen
Tuse IF’s Kvinder fik lørdag eftermiddag besøg af BSF – Ballerup Skovlunde i Kvindesjællandsserien.
Gæsterne kom foran efter fem minutter.
Med syv minutter igen af første halvleg udbyggede BSF føringen med et mål af Yashika Kanda.
Der kom ikke flere mål i 1. halvleg, så de to hold kunne gå til pause med stillinge 0-2.
Fem minutter inde i 2. halvleg kom BSF igen til scoring, da Sofie Rosell Green gjorde det til 0-3.
I 74. minut bragte Emma Vejgaard Hedegaard gæsterne yderligere foran til 0-4.
Med mindre end fem minutter tilbage af kampen, lykkedes det igen BSF at komme til scoring.
Da dommeren fløjtede kampen af måtte Tuse-spillerne konstatere, at de havde tabt 0-5.
Næste kamp for Tuses Kvindesjællandsserie-hold er mod Snekkersten IF. Den kamp spilles ude søndag d. 5. oktober med kampstart kl. 16.00.
