Foto: Rigspolitiet.
Politiet standsede ved 16.30-tiden en bil på Skovvejen ved Knabstrup.
Bag rattet sad en 41-årig mand fra Vallensbæk Strand, som blev sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand.
Politiet fandt tre pølsemandsposer, der hver indeholdt 0,5 gram kokain. Desuden blev der i bilen fundet 7,5 gram hash, hvilket han blev sigtet for og stofferne blev beslaglagt.
Manden blev anholdt for at få udtaget en blodprøve til sagen, hvorefter han blev løsladt.
