PRfoto: Profil Optik.
Profil Optik i Holbæk udvider nu sit sortiment med secondhand-briller. Dermed bliver det muligt for lokale brillekøbere at vælge genbrugte stel som alternativ til nye.
Initiativet er en del af en landsdækkende udrulning, hvor samtlige af Profil Optiks 115 butikker har taget konceptet til sig.
Kæden begyndte at tilbyde secondhand-briller i starten af 2025 i ti butikker. Før sommerferien var antallet steget til 43, og nu omfatter tilbuddet hele butikskæden. Ifølge Profil Optik sker det som reaktion på stigende efterspørgsel på mere bæredygtige valg.
De brugte briller stammer fra kædens ’Lifestyle’-koncept, hvor kunder kan bytte deres briller årligt. Efter returnering gennemgår stel og glas en grundig kontrol og istandsættelse på kædens secondhand-værksted, før de sælges igen.
Hos Profil Optik Holbæk ser butikschef Katharina Jensen frem til at tilbyde det nye sortiment:
-”Ved nu at tilbyde genbrugte stel her i Holbæk når vi ud til flere mennesker, og gør det nemt at vælge secondhand, når man skal have nye briller.”
Udrulningen sker som led i en nordisk indsats fra Profil Optiks moderselskab Synsam, der nu har secondhand-sortiment i over 600 butikker på tværs af Norden.
