9. maj 2026
close up photo of man playing saxophone

Photo by Big Bag Films on <a href="https://www.pexels.com/photo/close-up-photo-of-man-playing-saxophone-8512617/" rel="nofollow">Pexels.com</a>

I slutningen af august vil Holbæk genlyde af jazztoner, når Holbæk Jazzfestival løber af stablen.

Festivalen starter torsdag d. 28. august med jamsession på Cafe Lucerna.

Fredag og lørdag byder på både gratiskoncerter og koncerter, som kræver biletter. Blandt de kunstnere, som kan opleves på festivalen er Mathias Heise / Von Bülow Duo, Veronica Mortensen Trio, Champian Fulton trio, Bo Stief Trio, Cathrine Legardh Trio, Claire Martin trio og Doky Brothers Trio/Geoff Keezer Trio.

Særligt for børn byder festivalen på Martinis For Børn – Børnejazz på Æglageret og SWING SWING SWING – Snorre Kirk på Holbæk Bibliotek.

Men det er ikke kun i Holbæk by, at Holbæk Jazzfestival kan opleves, I Mørkøv Kino spiller She Trio, i Kulturhuset NO1 i Tølløse spiller Søren Baun Trio, i Jyderup kan man opleve Jacob Fischer Gipsy Trio i Cafe Forsinket og på Hørby Færgekro spiller Jacob Fischer Orgeltrio.

Bag arrangementet står Holbæk Jazzklub i samarbejde med Holbæk Byforum.

Hele programmet kan ses på holjazz.dk/jazzfestival