Foto: Rigspolitiet.
En 30-årig mand fra Regstrup protesterede, da politiet tirsdag eftermiddag beslaglagde hans bil.
Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Den 30-årige var ved 16.30-tiden blevet stoppet i en rutinetjek på Røsnæsvej i Kalundborg, hvor det viste sig at han var frakendt førerretten, og han var derudover påvirket af hash. Han blev anholdt for at få udtaget en blodprøve.
Da den 30-årige havde kørt gentagne gange i frakendelsestiden så han blev sigtet og hans bil blev beslaglagt.
Ifølge politirapporten protesterede han over beslutningen, og bilen blev kørt væk på et fejeblad.
Det sidste er der dog uenighed om. Holbaekonline.dk er blevet kontaktet og har fået forelagt en anden vinkel fra en person, som var på stedet, men som ønsker at være anonym:
-“Det var et stop i rutinekontrol, alt foregik fuldstændig stille og roligt, vedkommende med bilen var klar over hvad der skulle ske helt fra start, det tog 45 minutter før der var svar fra politiets jurister om konfiskation. De 2 betjente tilbød så at klippe pladerne på steder, så bilen blev afmeldt. Efterfølgende bliver de så enige om at flytte bilen til Kalundborg lokal politi station som ligger 5 minutters kørsel væk. For derefter at få den afhentet på et fejeblad. Men det var politiet, der kørte den væk fra stedet – og uden nummerplader”.
Holbaekonline.dk har desuden set fotodokumentation fra episoden, hvor bilen tilsyneladende bliver kørt væk uden nummerplader med hvad er skal være en betjent bag rattet.
Opdateret kl. 18.09 med tilføjelsen efter henvendelse.
