21. januar 2026

Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Juli 2025 vil nok blive huske som en måned, som var usædvanlig våd og solen udeblev.

Målingerne for Holbæk kommune fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, viser i hvert fald, at det ikke er helt galt.

I juli måned faldt der sammenlagt 144,8 mm regn – i 2024 var tallet 85,5 mm.

Solen var ikke så meget fremme i juli; 208,8 solskinstimer blev det til. Sidste år blev vi beriget med 253,3 solskinstimer. Faktisk skal vi tilbage til 2020 for at finde en juli-måned med færre solskinstimer. Dengang var det 194,8 solskinstimer.

Varme fik vi tilgengæld. højeste temperatur målt til 34,0 grader celcius. Middeltemperaturen var 18,5 grader og laveste temperatur var 8,5 grader.

Middelvinden i juli var 3,5 m/s med højeste 10 min. middel på 12,1 m/s. Kraftigste vindstød blev målt til 17,9 m/s, hvilket svarer til hård kuling.

August er startet med et kategori 1 varsel “voldsomt vejr” om lokale skybrud og torden på månedens alderførste dag. Her forventer DMI, at der kan falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 min. Der er også risiko for hagl og kraftige vindstød mellem 15 og 20 m/s, ifølge DMI’s varsel.

Leave a Reply