Arkivfoto: Rolf Larsen.
Politiet beslaglagde bilen fra 48-årig kvinde.
En politipatrulje blev tirsdag formiddag opmærksom på en modkørende bil ved Knabstrup og valgte at bringe den til standsning.
Bag rattet i bilen sad en 48-årig kvinde, som i 2013 fik frataget sit kørekort administrativt.
Kvinden forklarede, at det var hendes bil, men at personen, som stod som ejer af bilen, havde taget registreringsattesten og omregistreret køretøjet uden hendes samtykke, hvilket var blevet anmeldt.
Det var tredje gang, at kvinden var blevet stoppet af politiet for at køre bil uden førerret, så bilen blev beslaglagt. Kvinden protesterede mod beslaglæggelsen, så den skal nu afprøves i retten.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at sagen omregistreringen af bilen fortsætter i en sag for sig selv.
