Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk
Brandvæsen, ambulancer og politiet blev tirsdag formiddag sendt til boligområdet Apotekerhaven i Holbæk efter melding om brand.
Meldingen indløb kl. 10.48.
Brandvæsnet var kort efter fremme,og det lykkedes på kort tid, at slukke branden.
Trods den hurtige indsats nåede ilden at rasere lejligheden, ligesom røgen havde spredt sig til flere andre lejligheder.
To personer blev tilset på stedet af ambulancepersonalet, og én person blev kørt til tjek på sygehuset.
Brandårsagen kendes endnu ikke.




