10. februar 2026

Foto: Politi.dk

Mandag blev et ældre ægtepar fra Holbæk udsat for bedrageri for næsten 30.000 kroner.

Ægteparrets søn kontakted kl. 15.33 politiet på vegne af sine forældre, der er 80 og 82 år gamle.

Parret var blevet ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra banken og påstod, at der var optaget lån i deres konto. De blev instrueret om, at en person ville komme og afhente deres betalingskort.

Efterfølgende blev der hævet 14.815 kroner fra hvert af kortene, inden de blev spærret.

Politiet efterforsker nu sagen som bedrageri.

Forsøg på bedrageri

Tidligere samme dag havde en 88-årig kvinde fra Holbæk kontaktet politiet, efter at være blevet kontaktet telefonisk af en mand, der udgav sig for at være fra Nordea.

Kvinden oplyste, at hun ikke var kunde i Nordea, hvorefter opkaldet blev afsluttet.