15. juni 2026 16:54
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser nu en yngre mand, som kan sættes i forbindelse med en stribe bedragerisager mod ældre i blandt andet Holbæk og Vipperød.

Der er tale om i alt seks sager i Holbæk, Vipperød, Bjæverskovog Viby Sjælland, hvor ældre personer er blevet manipuleret til at udlevere deres dankort og koder, og hvor der efterfølgende er hævet fra 11.000 til 17.000 kroner.

Forholdene er fra juni og juli måned.

-“Efterforskningen af sagerne har vist, at der formentligt er tale om den samme gerningsmand i de seks forhold. Vi ved erfaringsmæssigt, at de personer, der står bag bedragerierne, fortsætter deres svindelnumre over for de ældre igen og igen. Derfor vil vi meget gerne have manden identificeret hurtigst muligt”, siger Brian Thesbjerg Christensen, der er fagansvarlig i politiets afdeling for økonomisk kriminalitet.

Kan man genkende den unge mand, så kontakt politiet på 114.

Opdateret: Den mistænkte er blevet identificeret, og vi har på politiets anmodning, fjernet billederne af den mistænkte.

Læs også: Mistænkt for bedrageri anholdt