
Arkivfoto: Rolf Larsen.
Lørdag kort før klokken 17 tog en medarbejder i en legetøjsbutik i Holbæk Megacenter en butikstyv på fersk gerning.
Butikstyven blev tilbageholdt og politiet tilkaldt.
Der var tale om en 42-årig mand fra Herlev, som havde forsøgt at stjæle varer til en værdi af 8621 kr. Manden blev anholdt og sigtet for tyveri, og da nogle af varerne var beskadiget havde butikken en erstatningskrav på 2089 kr.
Da der ikke var gundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør, blev han løsladt efter endt afhøring. Han vil dog høre fra politiet på et senere tidspunkt.