12. november 2025

Foto: Rigspolitiet.

Mandag aften blev der stjålet 2.800 kroner fra kassen i en forretning på Markvænget i Jyderup.

To mænd og en kvinde kom ind i forretningen kl. 21.10, hvor de købte en pakke tyggegummi. Da der skulle betales for tyggegummiet “tabte” den ene mand nogle mønter, mens kassen var åben og brugte forvirringen til hurtigt at stikke hånden ned og tage flere pengesedler.

Ekspedienten forsøgte at stoppe de tre, men uden held, og de løb fra stedet.

De tre beskrives som:
A: Mand, 30-40 år, 190-195 cm høj, slank og med sort hår. Han var iført mørk hue, grå sweater og sorte joggingbukser og talte dansk.
B: Kvinde, 30-40 år, 185-190 cm høj og iført sort kasket og stramme lilla træningsbukser. Hun havde desuden piercinger i læbe og næse og talte dansk.
C: Mand, 30-40 år, 190-195 cm høj og buttet af bygning, iført sort tøj.

Trioen kørte fra stedet i en sølvgrå Renault Scenic påsat stjålne nummerplader.

Leave a Reply