8. august 2026 17:40

Selvom Dansk HøreCenter Holbæk nu bliver til Audika, møder man som kunde de samme, kendte ansigter, nemlig hørespecialist Lis og kundekoordinator Ulla, som her viser den flotte, nye Audika-facade frem i strålende solskin. PRfoto: Audika.

Dansk HøreCenter i Smedelundsgade 50 har skiftet navn og er nu blevet en del af Audikas landsdækkende kæde med over 70 hørecenter.

Navneskiftet skyldes, at Dansk HøreCenter i efteråret 2024 blev købt af den danske virksomhed Demant, som i forvejen ejer høreklinikkæden Audika.

Med opkøbet af Dansk HøreCenter er Audika blevet en landsdækkende kæde med over 70 hørecentre i hele Danmark – som noget helt nyt nu også i Holbæk.

“Vi har længe haft et ønske om at have et hørecenter i Holbæk, og derfor er vi rigtig glade for, at det nu er lykkedes. Vi ser frem til at byde Holbæk og omegn velkommen i vores nye lokale hørecenter og hjælpe dem med at høre bedre,” siger Tine Schou, som er
direktør i Audika .

Kendte ansigter

Kunderne i det nye Audika Hørecenter på Smedelundsgade vil møde det samme kendte personale,og så vil de se, at udvalget af høreapparater er nyt: Nu kan de nemlig opleve danske Oticons høreapparater og banebrydende teknologi.

En anden stor nyhed er, at Audika netop er blevet partner med Ældre Sagen, hvilket betyder, at man som medlem i Ældre Sagen får 12% rabat på sin egenbetaling og andre fordele.