
Politiet på arbejde under Skvulp Festival. Foto: Michael Johannessen.
Det var ikke kunne feststemte teenagere og nysgerrige familier, som havde fundet vej til Skvulp Festival i Holbæk, det havde politiet også, og her kan du se, hvad der politiet skriver om festivalen i sin offentlige døgnrapport.
“I weekenden blev afholdt det årlige Skvulp arrangement i Holbæk, hvor politiet var tilstede alle dage for at sikre, at alt foregik i god ro og orden.
Det var blæsende og regnvejr fredag da arrangementet startede, og omkring kl. 14.00 kom en frivillig til skade under opsætningen af noget hegn med en reklame-presenning, da vinden fik fat i hegnet og blæste kvinden omkuld, så hun slog sig. Hun blev kørt i ambulance til tjek og politiet orienterede arbejdstilsynet.
Fredag aften kom der anmeldelser om flere slagsmål, men intet der førte til større tilskadekomst eller anmeldelser om vold denne aften.
Kl. 20.44 blev en 33-årig mand fra Sorø blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen, da han blandede sig i politiets arbejde på Filmtorvet. Han optrådte konfronterede og aggressivt i påvirket tilstand over for patruljerne og kaldte betjentene ukvemsord.
Lige efter midnat var der tumult på Filmtorvet, så politiet arbejde på stedet. En 16-årig ung mand fra Greve blandede sig, og nægtede trods flere anmodning at forlade stedet. Den 16-årige gik konfronterende mod patruljen og råbte “fuck” og andre skældsord til betjentene. Han blev derfor kortvarigt tilbageholdt for at få ro på stedet og sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Hans mor blev orienteret om sagen.
Under festivalen blev i alt sigtet fire for at overtræde lov om euforiserende stoffer fredag. En 22-årig mand havde to joint på sig, en 21-årig havde 3,5 gram hash i en bæltetaske, en 29-årig mand blev fundet i besiddelse af en klump hash, og en 21-årig mand havde 1,4 gram skunk.
En 15-årig dreng blev taget med en kniv, en 21-årig mand blev sigtet for at bære en fiskedolk med takker, og en 19-årig mand havde medbragt en hobbykniv, som han ikke havde et anerkendelsesværdigt formål til at besidde, og en anden 19-årig mand blev sigtet for at besidde et knojern, da en patrulje traf ham i en baggård i Skipperstræde”.