4. december 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Det endte med flere sigtelser til en 38-årig mand, da politiet torsdag morgen ved 8-tiden standsede en personbil på Hovedgaden i Regstrup.

Det viste sig, at den 38-årige var frakendt retten til at føre bil. Desuden viste en test, at han var påvirket af kokain.

Da bilen blev slået op i motorregistret viste det sig, at den var afmeldt og der var heller ikke betalt forsikring på bilen.

Fordi den 38-årige havde testet positiv for narkotika, tog politipatruljen hjem forbi manden bopæl, hvor der blev fundet en mindre klump hash.

Politiet sigtede den 38-årige for det hele.

Da der var mindreårige børn på adressen, vil politiet nu drøfte sine bekymringer med de sociale myndigheder.

Leave a Reply