Politiet modtog onsdag morgen en anmeldelse om, at der var blevet stjålet en græsslåmaskine fra et skur på Hovedgaden i Tølløse.
Græsslåmaskinen var forsynet med en gps-tracker, og ejeren fik derfor et signal om hvor maskinen befandt sig. Ejeren kørte selv til stedet – en adresse i nærheden af Tissø – og kunne der se maskinen stå skjult i et buskads.
En politipatrulje blev sendt til stedet. Den sørgede for, at den stjålne maskine blev returneret til ejeren.
Politiets videre efterforskning skal nu vise, om der er nogen, som kan sigtets for tyveriet.