12. oktober 2024

Illustration: Local Media / AI

Der har igen i denne uge været gang i de lavere fodbold-serier for de lokale hold. Vi kigger nærmere på nogle af kampene i uge 36.

Serie 1

Holbæk B&I var klar vinder, da holdet lørdag eftermiddag spillede ude mod Skælskør B&I. Modouba Coker scorede Holbæks første mål efter 15 minutter og kort før pausen sørgede han også for det andet mål. Med tyve minutter igen af kampen gjorde Anton Lajos Pörösei Haaning det til 0-3 og Jonathan Eriksen sluttede kampen af med en scoring til slutresultatet 0-4 til Holbæk.

Serie 2

Undløse BK‘s Serie 2-mandskab fik lørdag på besøg af FC Lejre på Undløse Stadion. Lasse Jensen bragte Undløse foran 1-0 efter et kvarters spil. Ti minutter efter udlignede Casper Larsen for FC Lejre. Efter pausen så hjemmeholdet sig ikke tilbage og syv minutter inde i 2. halvleg scorede Jonas Møllnitz til 2-1. Få Minutter efter kom det til endnu en scoring da Tobias Holst Nielsen sørgede for at sende bolden i nettet. Jonas Møllnitz fik kort efter endnu et mål, og mod slutningen gjorde Lasse Jensen det til 5-1.

Lørdag spillede Svinninge IF hjemme mod TFC Odsherred i Serie 2. Den kamp endte 1-1.

Serie 3

Fredag spillede Bæk City uafgjort 2-2 ude mod Kalundborg BG i Serie 3.Lasse Andersen bragte Kalundobrg foran 1-0 efter godt en halv times spil. Bæk City’s første scoring stod Yusuf Bakir for, da han i 69. minut udnytte et straffespark til fulde og udlignede til 1-1. Fem minutter efter var Yusuf Bakir igen på mærkerne og bragte gæsterne foran 1-2. Med ti minutter tilbage af ampen fik Kalundborg tilkendt straffe og Sebastian Døj placerede bolden i gæsternes mål til 2-2.

Tuse BK og Vipperød BK mødte hinanden lørdag eftermiddag på banen ved Tusehallen. Vipperød kom foran efter et kvarters spil på et mål af Nickolass Segato. Med ganske få minutter tilbage af kampen lykkedes det Tuse at udligne, da Simon Zangenberg gjorde det til slutrestultatet 1-1.

Jyderup BK vandt overbevisende, da holdet lørdag middag havde besøg af Raklev GI. Det var dog gæsterne som først kom til scoring, da Jeppe Søholm Petersen efter blot fire minutter sendte bolden i Jyderupmålet til 0-1. Det var dog ikke noget der slog Jydeurp ud af kurs og godt et kvarter inde i kampen udlignede Malthe Jensen til 1-1. Få minutter efter gjorde Victor Oversø Hansen det til 2-1. Efter pausen sørgede Malthe Jensen for yderligere to mål i henholdsvis 75. minut og i kampens sidste sekunder. Jyderup vandt dermed kampen 4-1.

Søndag var Gislinge BK en tur i Roskilde for at spillede mod Roskilde Boldklub. Roskildes Storm Roesdahl bragte hjemmeholdet foran 1-0 efter små 25 minutters spil. Syv minutter senere udbyggede Nicklas Baastrup føringen til 2-0. Hen imod 1. halvlegs slutning reducerede Kristoffer Lund til 2-1 for Gislinge. Eter pausen fik Gislinge sat gang i spillet og Lasse Daniel Emil Larsen fik reduceret til 2-2 efter godt ti minutters spil. Ti minutter efter Sårgede Emil Calver Petersen for at der kom til at stå 2-3 på måltavlen. Få minutter før kampen blev fløjtet af fik Gislinge endnu end scoring og vandt dermed kampen 2-4.

Serie 4

I tirsdags var Vipperød BK‘s Serie 4 mandskab på besøg hos TFC Odsherred i Vig. Kampen var kun få minutter gammel, da Sofus Sørensen bragte Vipperød foran. Efter godt en halv time sørgede Benjamin Hansen for at Vipperød udbyggede føringen til 0-2. Kort efter pausen reducerede hjemmeholdet, men Vipperød svarede igen et par minutter efter med et mål af Jesper Grimbühler. Med et kvarter tilbage lykkedes det igen hjemmeholdet at få et mål, da Phillip Ourø sendte bolden i Vipperød-nettet. Igen ville gæsterne ikke sådan lade sig kue og Laurits Stokholm Jensen sørgede for mål til slutresultatet 2-4.

Mørkøv IF satte effetivt modstanderne på plads, da holdet fredag aften var på besøg hos Dianalund IF på Dianalund Stadion. Kasper Kjærgaard scorede hele tre mål for Mørkøv, mens Rasmus Gelting og Noah Grøjn Sønksen hver sørgede for en enkelt scoring. Mørkøv vandt dermed kampen 0-4.

Tuse IF mødte fredag aften Gislinge BK på banen ved Tuse Hallen. Den kamp vandt Tuse med hele 4-0.

Jyderup tabte lørdag 1-4 til hjemme til Jernløse BK.

Undløse BK spillede lørdag hjemme mod Hvidebæk IF i en kamp, som Undløse endte med at tabe 2-3, trods en ihærdig indsats mod slutningen, hvor hjemmeholdets to mål faldt, scoret af henholdsvis Daniel Halvarsson og Lasse Søgaard.

Søndag var Holbæk B&I en tur i Fårevejle for at spille mod Fårevejle BK. Den kamp endte 2-2.

Serie 5

Svinninge IF havde lørdag besøg af TFC Odsherred i en kamp, som endte med en 4-0 sejr til hjemmeholdet.

Søndag fik Undløse BK besøg af Korsør IF på Undløse Stadion. Alexander Jedig Jensen bragte Undløse foran 1-0 i det første minut. Ti minutter efter udlignede Viktor Søvang for Korsør til 1-1. Korsør fik endnu et mål inden pausen, da Frederik Friberg udbyggede til 1-2. Efter pausen scorede Benhamin Wly til 1-3 på assist af Frederik Friberg og ti minutter efter assisterede Benjamin Wly, da Jonas Corvinius udbyggede Korsørs føring yderligere til 1-4. I de sidste sekunder af kampen kom det til hele to scoringer. Først var det Viktor Søvang, som sørgede for endnu et mål til Korsør og bagefter pyntede Undløses Jonas Kristensen en smule på resultatet, da han reducerede til 2-5.

Holbæk B&I har to hold i Serie 5. I Pulje 7 mødte Holbæk Føllenslev-Særslev på Firhøj Stadion fredag aften. Den kamp tabte Holbæk 3-2.

I Pulje 5 spillede Holbæk B&I søndag mod Svogersles BK på Svogerslev Idrætspark. Den kamp vandt Holbæk 3-5.

Serie 6

Jyderup BK‘s Serie 6 hold måtte også se sig slået, da holdet fredag aften havde besøg af Tårnborg IF på Jyderup Stadion. Den kamp endte med et 0-5 nederlag.

Jernløse BK spillede søndag middag ude mod Eggeslevmagle FK i Serie 6. Det var en kamp, hvor Jernløse vandt hele 1-8. Noah Skovgaard stod for fem af målene, mens de andre blev scoret af Stefan Petterson, Malthe Arpe-Strøm og Jacob Lorenzen. Eggeslevmagles ene mål stod Mathias Andreasen Hansen for.

Gislinge BK‘s serie 6 hold vandt 4-5, da holdet lørdag eftermiddag spillede ude mod Årby GI.

Det blev til et stort nederlag, da Store Merløse IF søndag eftermiddag var på besøg hos Løve IF. Hjemmeholdet vandt 6-1.

Kvindeserie 2

Svinninge IF‘s Kvindeserie 2-hold spillede søndag ude mod Tølløse BK. Kampen endte 4-5 i Svinninges favør på mål scoret af Maya Møllegaard (2 mål), Kristina Strands Petersen, Botilde Vinter Andersen og Masja Jørgensen.

Leave a Reply