12. december 2024

Hvis du har haft det varmt og gået og svedt i dag torsdag – så er det ikke uden grund. Der er nemlig målt utrolig høje varmegrader i Holbæk.

Ifølge kalenderen er sommeren på hæld, men vejrguderne har torsdag skruet op for temperaturen. Faktisk så højt, at der ifølge DMI-tal blev målt hele 30,5 grader celsius i målestationen på Holbæk Flyveplads.

De 30,5 grader er den højeste målte temperatur I Danmark ikke bare i dag, men i år. 

Så trænger du til en kølig dukkert, eller en læskende drik, så er det altså ikke uden grund.

Der skal nok være nogen, som har målt højere temperaturer på deres egne termometre hjemme, men DMI’s temperaturer måles efter helt særlige forskrifter som gør at der måles ens over hele landet. Bl.a. skal termometret være inde i en lille hvid “hytte” hvor luften kan bevæge sig omkring og som leverer skygge.

Selvom det altså har været usædvanligt varmt i dag, så er  der dog langt op til temperaturrekorden i Danmark, den blev sat den 10. august 1975 i Holstebro. Her blev der målt hele 36,4 grader.

Leave a Reply