13. december 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Der blev fundet en stor kniv, da politiet stoppede en bil med tre yngre mænd på Valdemar Sejrsvej onsdag aften.

Bilen med de unge blev standset kl. 23.40 og da betjentene henvendte sig ved bilen kom en stærk lugt af hash fra kabinen, og en passager smed et jointskod ud af vinduet.

Alle tre mænd i bilen blev visiteret og bilen ransaget, men der blev ikke fundet euforiserende stoffer.

Under bilens forsæde fandt betjentene en 18,5 cm lang kniv, som føreren af bilen, en 19-årig mand fra Holbæk, erkendte tilhørte ham. Han blev derfor sigtet for at overtræde knivloven, da han ikke havde et anerkendelsesværdigt formål til at besidde den. Han blev desuden testet med narkometeret, der viste negativt resultatet.

De fik herefter lov at køre videre, men politiet oplyser, at den 19-årige vil høre mere i sagen på et senere tidspunkt.

Leave a Reply