12. december 2024

Foto: Politi.dk

En 43-årig mand fra Holbæk blev onsdag anholdt og sigtet for to tilfælde af blufærdighedskrænkelse.

Det skete efter to kvinder, som boede på hver sin adressei på Slotshaven, ved 8-tiden om morgenen kontaktede politiet og anmeldte at de var blevet beluret af en mand tidligere på morgenen.

I det ene tilfælde havde kvinden ligge delvist afklædt i sin seng og sovet og her var manden gået langsom forbi hendes havedør, mens han kiggede på hende.

I det andet tilfælde vågnede kvinden, der også lå delvist afklædt, ved, at der pludseligt stod en mand i hendes lejlighed og kiggede på hende. Manden var kommet ind gennem en åben havdedør og sagde, at han blot ønskede et bad, hvilken kvinde afviste. Manden forlod derefter lejligheden.

Efter anmeldelserne blev en politipatrulje sendt til området, hvor de traf en 43-årig mand fra Holbæk, som passede på signalementet. Han blev anholdt og sigtet for to tilfælde af blufærdighedskrænkelse. Efter afhøringen blev han løsladt, men politiet undersøger nu om de er andre sager om blufærdighedskrænkelse i området, som den 43-årige kan stå bag

Leave a Reply