23. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En politipatrulje bemærkede mandag eftermiddag, at en mandlig bilist talte i håndholdt mobiltelefon under kørslen på Ringstedvej i Holbæk, hvilket gjorde, at patruljen valgte at standse bilsten for at sigte ham for det.

Føreren var en 32-årig mand fra Køge, som det viste sig ikke havde havde generhvervet førerretten efter udløbet af en tidligere frakendelse af kørekortet, hvilket han også blevet sigtet for.

Patruljen kunne også mistænke manden for at være påvirket af hash under kørslen, så han han blev sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand og anholdt, så der kunne udtages en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Den 32-årige kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringen fra blodprøven foreligger.