29. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Fredag aften slog politiet til og ransagede flere lejligheder i boligområdet Ladegårdsparken i Holbæk.

Flere end 15 betjente deltog i aktionen, hvor også kælderum tilhørende lejlighederne blev ransaget. Lejlighederne var fordelt over hele boligområdet.

Fredagens ransagninger kommer efter en større politiaktion aftenen inden, hvor samtlige opgange i to boligblokke i den vestlige del af boligområdet blev undersøgt grundigt af betjente og specialtrænede hunde.

Den aktion blev, ifølge politiet, sat i værk efter en anmeldelse om en maskeret mand i en bil, som muligvis var i besiddelse af en pistollignende genstand.

Det er uvist, om politiet fandt noget af interesse under ransagningerne fredag aften.

Læs også: Politiet i større aktion i Ladegårdsparken og Derfor slog politiet til med omfattende undersøgelser i Ladegårdsparken