20. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 18-årig mand fra Holbæk blev mandag eftermiddag sigtet for overtrædelse af knivloven.

Det skete, da en politibetjent fra Midt- og Vestsjællands Politis forebyggelsesenhed i Holbæk under patruljering i boligområdet Ladegårdsparken ved 15-tiden fik kontakt til den 18-årige, som viste sig at være i besiddelse af en låsbar foldekniv med en bladlængde på syv cm.

Betjenten mente ikke, at den unge mand havde et anerkendelsesværdigt formål med at være i besiddelse af kniven. I foribndelse med sigtelsen blev kniven beslaglagt som bevis.

Den 18-årige vil høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.