25. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Det førte til flere sigtelser mod en 18-årig mand fra Holbæk, da han tirsdag ved 13.30-tiden blev standset af politiet i en bil på Havnegade i Holbæk.

En narkometertest indikerede, at den unge mand var påvirket af kokain under kørslen, hvilket restulterede i en sigtelse for narkokørsel.

Han blev anholdt for at få udtaget en blodprøve. Og efter anholdelsen fandt politiet ham i besiddelse af et gram kokain samt en bushammer, som han gemte under et af bilens sæder.

De ulovlige effekter blev beslaglagt som bevis i sager om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og våbenlovgivningen, og den 18-årige blev løsladt efter udtagelsen af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.