29. marts 2024

Foto: Michael Johannessen.

To personer blev søndag formiddag bragt til skadestuen efter et færdselsuheld på Skagerakvej i Holbæk.

Uheldet skete ved 10-tiden, da en Mercedes personbil kom kørende mod øst ad Skagerakvej og lige inden jernbaneviadukten påkørte en gadelampe. Bilen ramte gadelampen med venstre hjørne af fronten. Påkørslen var så voldsom, at gadelampen væltede.

Politi og to ambulancer, samt brandvæsnets indsatsleder blev sendt til ulykkesstedet.