25. april 2024

Foto. Morten Sundgaard.

Det er alligevel ikke sikkert, at der kommer en Rema 1000 i stedet for Aldi på Borgmester N.E. Hansensvej i Holbæk.

Holbaekonline.dk skrev i går, at Aldi-butikken i Holbæk var en del af den handel, som Aldi har indgået med Rema 1000 om overtagelse af butikker, i modsætning til butikkerne i Svinninge og Tølløse, og på den baggrund stod det mellem linjerne, at butikken ville blive en del af Rema 1000. Men det er alligevel ikke sikkert.

Butikken på Borgmester N.E. Hansensvej er rigtig nok en af de 114 butikker, som Rema 1000 køber af Aldi, men overfor Holbaekonline.dk præciserer kommunikationschef hos Rema 1000, Jonas Schrøder, at kun 60-80 af dem bliver lavet til Rema 1000-butikker, resten sælges videre.

Hvilke butikker der bliver omdannet til Rema 1000 og hvilke der sælges videre, kan han af hensyn til konkurrencemyndighedernes behandling af salget ikke på nuværende tidspunkt sige noget om.

Skæbnen for de tre Aldi butikker i vores område: Holbæk, Svinninge og Tølløse er derfor fortsat uvis.