28. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 39-årig mand fra Holbæk forsøgte at lade et familiemedlem tage skylden for sine lovovertrædelse.

Den 39-årige blev fredag standset af politiet kort efter klokken 10, da han kom kørende af Malthesminde i Vipperød. Politiet mistænkte ham for at være påvirket af narkotika, så han blev anholdt og siget for kørsel i narkotikapåvirket tilstand. Han blev fundet i besiddelse af en joint, hvilket resulterde i en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Ved anholdelsen oplyste manden sin identitet til politiet, men selvom han kunne fremvise identitetsdokumenter uden foto, så var der noget der ikke stemte. Han kunne nemlig ikke svare korrekt på politiets kontrolspørgsmål. Det viste sig, at manden havde udgivet sig for at være et familiemedlem, og det den 39-åriges identitet endelib blev klarlagt viste det sig, at han i forvejen var blevet frakendt kørekortet. Så han blev også sigtet for kørsel uden førerret.

Det faktum, at han havde udgivet sig for at være en anden kostede ham endnu en sigtelse, nemlig for overtrædelse af straffeloven, fordi en uskyldige risikerede at blive dømt for noget, som vedkommende ikke havde gjort.

Den 39-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve og afhøring til de mange sigtelser.