18. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Politiet standsede onsdag kort før klokken 17.00 en personbil på Amtsvejen ved Jyderup.

Bag rattet sad en 29-årig mand fra Hørve, so politiet mistænkte for at være påvirket under kørslen. Han blev derfor sigtet for narkokørsel og ved den efterfølgende ransagning af bilen fandt poitiet seks piller, som blev beslaglagt med henblik på nærmere undersøgelse og identifikation af præparatet, så politiet kan få afklaret, hvorvidt den 29-årige var i lovlig besiddelse af disse.

Den 29-årige fik i forbindelse med en kortvarig anholdelse udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.