28. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

Mandag formiddag kl. 11.23 kontaktede personalet på genbrugspladsen på Spånnebæk i Holæbk politiet, fordi man havde fundet en genstand, som kunne minde om en rørbombe.

Politiet underrettede Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (EOD), der vurderede, at genstande skulle afhentes og uskadeliggøres.

Det blev dog ikke anset for nødvendigt, at gennemføre en evakuering af genbrugspladsen.

FForsvaret afhentede den rørbombe-lignende genstand og sprængte den kl. ca. 14.10 på en mark uden for Holbæk by.
Ingen kom til skade, og politiet har ikke oplysninger om, hvordan genstanden er havnet på genbrugspladsen.