12. oktober 2024

Foto: Rigspolitiet.

Onsdag eftermiddag ved 14-tiden standesede politiet en personbil med tilkoblet trailer på Holbækvej i Undløse, da bilens ejer ifølge politiets registre ikke have noget kørekort.

Det viste sig, at føreren af bilen netop var ejeren af samme – en 28-årig mand fra Regstrup.

ans førerret var tidligere blevet inddraget af politiet i forbindelse med en anden verserende sag om narkokørsel, så politiet sigtede ham indledningsvist for kørsel uden førerret.

Ved nærmere kontrol af føreren fik politiet mistanke om, at han formentlig også under denne køretur var påvirket af narkotika, så efter endnu en sigtelse for narkokørsel blev den 28-årige mand kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Da der var tale om den tredje sigtelse for kørsel uden førerret inden for blot to måneder, gjorde politiet den 28-årige bilejer bekendt med, at hans personbil blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation. Det protesterede den 28-årige over og derfor skal en dommer nu se nærmere på grundladet for beslaglæggelsen af bilen. Når det er sket og analyseerklæringen fra den udtagne blodprøve foreligger, vil den 28-årige høre nærmere fra politiet.