24. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Lokalbetjente var onsdag eftermiddag en tur i Ladegårdsparken efter flere beboere havde anmeldt generende hashrygning ved nogle bestemte opgange i boligområdet.

I en opgang traf de en mand, som forsøgte at skjule en hashbong, da betjentene henvendte sig til ham. Hans lejlighed blev ransaget og her blev der fundet to klumper hash på i alt 8,66 gram, som den midaldrende mandlige beboer blev sigtet for at besidde.

Lidt efter mødte betjentene en mand i 30´erne, som tydeligt ikke ville tale med politiet. Patruljen delte sig op, og gik hver sin vej rundt om bygningen, og så snart manden fik sit snit til det satte han i løb væk fra betjentene. Han blev indhendtet og anholdt, og da betjentene tjekkede hans lommer fandt de adskillige klumper hash, der blev vejet til i alt 21 gram og 2,5 gram skunk. Manden blev sigtet og narkoen blev beslaglagt. Betjentene ransagede mandens lejlighed, men fandt ikke yderligere.

Begge de sigtede kan forvente en bøde i sagen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.