29. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 34-årig mand mand blev fredag formiddag taget i at køre bil i påvirket tilstand, da han var ved at køre sin søn til børnehave.

Den 34-årige blev standset ved Svinningehallen kort efter klokken ni.

En narkometertest gav udslag for cannabis og manden blev sigtet for at køre i påvirket tilstand.

Da politiet kiggede nærmere fter i bilen, blev der fundet en mindre klump hash i bilens handskerum.

Det viste sig, at manden ikke havde generhvervet sit kørekort efter en tidligere frakendelse.

Så udover sigtelsen for at køre bil i påvirket tilstand, blev han også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og for kørsel uden førerret.

Politiet vil desuden også tage kontakt til bilens ejer for at få kortlagt, om han var vidende om, at han lånte sin bil ud til en person, der ikke har kørekort.